El-teknisk Projektleder, Project Engineering
Copenhagen, Danish Capital Region, DK
El-teknisk Projektleder, Project Engineering
Er du klar til at lede innovative og tekniske projekter i en farmaceutisk virksomhed? Vil du samarbejde med højt engagerede kolleger og vil du være en del af en entusiastisk, men uformel afdeling? Så kan din erfaring som projektleder være præcis det, vi søger for at sikre vores succes.
Din nye rolle
I rollen som El-teknisk Projektleder bliver du en central drivkraft i et omfattende og strategisk vigtigt projekt på vores Valby-site. Du får en rolle, hvor du i tæt samarbejde med fem erfarne kolleger, fungerer som bindeled mellem hovedentreprenøren, vores interne driftsorganisation og de fremtidige brugere af en ny, højteknologisk forskningsfacilitet.
I denne rolle får du det fulde ansvar for EL- og CTS-pakken og indgår i et stærkt projektteam bestående af pakkeejere for øvrige tekniske discipliner. Projektet forventes afsluttet ultimo 2027, og du vil spille en afgørende rolle i at sikre både kvalitet, fremdrift og smidigt samarbejde mellem alle parter.
Når det igangværende projekt afsluttes, får du mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af facility-projekter på tværs af organisationen.
Disse spænder fra:
- Modernisering og udbygning af tekniske forsyningsanlæg
- Implementering af UPS- og nødstrømsløsninger til kritiske installationer
- Ombygning og etablering af laboratorier
- Renovering og optimering af kontormiljøer
- Opgradering af produktionsområder
Større projekter gennemføres i samarbejde med eksterne rådgivere, mens mindre projekter kan projekteres selvstændigt i tæt dialog med kolleger i drifts- og projektteamet.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med dygtige projektledere, specialister og systemkoordinatorer, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Dit kommende team
Du vil blive en del af et enestående team, hvor kultur, lederskab og kammeratskab ikke blot er buzzwords, men integreret i vores hverdag. Hos Lundbeck mener vi, at en god teamdynamik er essentiel for at nå vores mål og opretholde et arbejdsmiljø, hvor alle trives.
Vi er 12 dygtige medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og du vil rapportere til Director for Project Engineering.
Stillingen er baseret i Valby, København.
Hvad du bringer til teamet
Den kollega, vi søger, er en teamplayer med veludviklede samarbejdsevner. Du bidrager til den gode stemning og høje professionalisme i afdelingen. Vi ser gerne, at du har:
- En relevant teknisk uddannelse som El-installatør, maskinmester, ingeniør eller lignende
- Erfaring med byggeri og teknisk projektledelse, indenfor el-området
- Erfaring med projektering, koordinering og kvalitetssikring af elinstallationer (LV/HV, tavler, føringsveje, belysning, UPS, nødstrøm m.m.)
- Erfaring fra farmaceutisk eller life science-industrien er en fordel - men ikke et krav
- En struktureret, systematisk og datadrevet tilgang til planlægning og opfølgning
- Stærke kommunikative evner og evnen til at skabe relationer og træffe beslutninger på alle organisatoriske niveauer
Vi tilbyder
Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.
Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:
www.lundbeck.com/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.
Ansøg nu
Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig!
Upload dit CV og inkluder et par linjer om din motivation for at ansøge. Vi beder dig om ikke at inkludere et foto eller personlige oplysninger som ikke er relevante for din professionelle erfaring.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte Mads Nilsson, Director, MDNI@lundbeck.com
Ansøgninger skal være modtaget senest den 1. februar 2026.
Samtaler afholdes løbende, så vi opfordrer til, at du søger hurtigst muligt. Annoncen fjernes, når den rette kandidat er fundet – dog senest på datoen for deadline.
Lær mere om os på www.lundbeck.com, LinkedIn eller Instagram (@h_lundbeck).
#EveryBrainInTheGame
Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.
At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.
Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.
The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.