Operatør - Tabletafdelingen i Valby

Requistion ID:  6917
Location: 

Copenhagen, Danish Capital Region, DK

Operatør - Tabletafdelingen i Valby

 

Vil du være med til at gøre en forskel inden for produktionen af medicin?

 

Hos Lundbeck i Valby søger vi en dygtig og engageret operatør til vores tabletproduktion. Som en del af vores team vil du få en central rolle i fremstillingen af fast doserede lægemidler, herunder tabletter og kapsler, der bidrager til at forbedre livskvaliteten for mennesker verden over.

 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed er i højsædet. Grib chancen for at blive en del af en arbejdsplads, der kombinerer innovation med en meningsfuld mission.

 

Din nye rolle

 

Som en del af teamet vil du være med til at producere tabletter baseret på granulater, hvor din primære opgave bliver at sikre, at komprimeringsprocessen på vores tabletmaskiner forløber optimalt. 

 

Hverdagen i Lundbecks produktionsafdelinger er både dynamisk og travl, og vi har et stærkt fokus på løbende forbedringer gennem vores arbejde med Operational Excellence. Alle vores produktionsopgaver og aktiviteter er underlagt GMP-standarder, og du vil få grundig oplæring af erfarne kollegaer, så du er godt rustet til at løse dine opgaver.

 

Dit kommende team 

 

I Komprimeringen, som er en del af Solid Bulk Production (SBP), producerer vi lægemidler til mennesker over hele verden. Vi er stolte af at levere produkter af høj kvalitet til tiden og arbejder målrettet på løbende udvikling og forbedring. 

 

Teamet består af 9 kompetente og erfarne kollegaer, som arbejder i et fast to-holds skift. Du vil blive en del af dagholdet med arbejdstider mandag til torsdag fra kl. 6:00 til kl. 15:00 og fredag fra kl. 6:00 til kl. 14:30. Derudover forventes det, at du er fleksibel i forhold til at arbejde på aftenhold, når det er nødvendigt. Stillingen inkluderer også en flekstidsordning.

Vi værdsætter en uformel og åben tone i teamet, hvor der også er plads til en god portion humor.

 

Hvad du bringer til teamet 

 

Vi søger en målrettet og engageret operatør, der er ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og brænder for at bidrage til et stærkt teamarbejde. I denne rolle vil du være ansvarlig for at sikre, at produkterne opfylder både kvalitets- og myndighedskrav ved hjælp af nøjagtig og korrekt dokumentation.

 

Du besidder følgende egenskaber: 

 

  • Du arbejder struktureret, har et godt overblik og går aldrig på kompromis med kvaliteten. 
  • Du har teknisk flair og trives i et dynamisk produktionsmiljø. 
  • Du har erfaring med maskinbetjening og er fortrolig med brugen af IT-systemer. 
  • Du behersker dansk i både skrift og tale, da instruktioner og dokumentation er på dansk. 

 

Vi tilbyder 

 

Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.

 

Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:

 

www.lundbeck.com/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.  

 

Ansøg nu      

    

Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig!  

 

Upload dit CV og inkluder et par linjer om din motivation for at ansøge. Vi beder dig om ikke at inkludere et foto eller personlige oplysninger som ikke er relevante for din professionelle erfaring.

 

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte Jacob West, Production Manager, +45 3083 5481

 

Ansøgninger skal være modtaget senest 19. oktober 2025.

 

Lær mere om os på www.lundbeck.com, LinkedIn eller Instagram (@h_lundbeck).

 

#EveryBrainInTheGame 

 

Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.

About Lundbeck

 

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.

About Lundbeck

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.