Process Technician, Pharmaceutical Production
Copenhagen, Danish Capital Region, DK
Process Technician, Pharmaceutical Production
Er du en nysgerrig, omstillingsparat og ansvarlig tekniker? Til vores tabletproduktion søger vi en proaktiv tekniker, der trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger.
Din nye rolle
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udførsel af forebyggende vedligehold på produktionsudstyr
- Fejlsøgning, herunder gennemførsel af systematisk problemløsning
- Reparationer af maskinel
- Kontakt til eksterne leverandører
Derudover vil du bidrage til implementeringen af diverse projekter, fx i forbindelse med nyt udstyr. Udfyldelse af dokumentation som fx jobkort, afskrivninger af reservedele samt deltagelse i arbejdet med afvigelser er en naturlig del af jobbet.
Kommunikation på tværs af forskellige personalegrupper er integreret i vores måde at arbejde på. I Solid Bulk Production (SBP) kører vi produktion i to skift (dag og aften). Efter afsluttet introduktions- og træningsforløb, vil du indgå i aftenvagtturnus, hvor du har aftenvagt en gang (mandag – torsdag) cirka hver 4. uge. De resterende ca. 3 ud af 4 uger arbejder du på daghold (mandag – fredag).
Dit kommende team
SBP er en del af Pharmaceutical Production, som har ansvaret for at producere, pakke og supportere Lundbecks kommercielle produkter samt produkter fra eksterne kunder.
SBP består af ca. 50 kollegaer og arbejder med granulering, komprimering og coating af tabletter (fordelt på tre produktions teams) samt support til både intern og ekstern tabletproduktion. Som tekniker bliver du en del af et tæt samarbejde med afdelingens øvrige tre teknikere.
Operational Excellence/LEAN er integreret i vores arbejdsgange, og vi arbejder naturligvis i henhold til gældende GMP-retningslinjer. Stillingen er baseret i Valby, Danmark.
Hvad du bringer til teamet
Du trives i et dynamisk miljø og kan træffe beslutninger på gulvet uden at kompromittere kvalitet eller arbejdsmiljø. Du er struktureret, forandringsparat, målrettet og stræber efter at finde de bedste løsninger inden for givne GMP-rammer.
Vi forestiller os, at du:
- Har et svendebrev som fx elektriker, industritekniker, automatiktekniker, klejnsmed eller værktøjsmager
- Har erfaring inden for den farmaceutiske industri
- Har erfaring med eller kendskab til automatik og pneumatik
- Har erfaring med eller kendskab til at arbejde mekanisk i rustfrit stål
- Arbejder proaktivt, er energisk og er en teamplayer
- Har erfaring med at arbejde med løbende forbedringer samt systematisk problemløsning
- Besidder gode kommunikationsevner
- Har god analytisk sans og arbejder systematisk
- Tager ansvar og arbejder kvalitetsbevidst
- Har ordenssans og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Kan begå sig på dansk og engelsk, både på skrift og i tale
Vi tilbyder
Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.
Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her: www.lundbeck.com/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.
Ansøg nu
Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig!
Upload dit CV og inkluder et par linjer om din motivation for at ansøge. Vi beder dig om ikke at inkludere et foto eller personlige oplysninger som ikke er relevante for din professionelle erfaring.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Production Manager, Jesper Siggaard +45 30 83 21 29.
Ansøgninger skal være modtaget senest den 15. januar 2026.
Lær mere om os på www.lundbeck.com, LinkedIn eller Instagram (@h_lundbeck).
#EveryBrainInTheGame
Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.
At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.
Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.
The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.