Senior Produktionssupporter til aseptisk produktion

Requistion ID:  7367
Location: 

Copenhagen, Danish Capital Region, DK

Senior Produktionssupporter til aseptisk produktion

 

Kunne du tænke dig at bringe din erfaring i spil i en spændende afdeling, hvor kvalitet, samarbejde og faglighed går hånd i hånd? Trives du med et bredt ansvarsområde, er du knivskarp – og sætter du pris på stærkt samarbejde med kompetente kolleger? Så kan denne rolle være et naturligt næste skridt for dig.

 

Din nye rolle

 

Som Senior Produktionssupporter får du en varieret og alsidig hverdag i en kompleks produktionsafdeling, hvor ingen dage er ens. Du arbejder tæt på produktionen og dækker bredt på tværs af fremstilling, fyldning, fuldautomatisk inspektion samt sterilisationsprocesser. Dit indledende fokus vil være på den non-sterile dråbefyldelinje. En væsentlig del af rollen omfatter afvigelseshåndtering, korrigerende handlinger samt udarbejdelse og opdatering af afdelingens kvalitetsdokumenter.

 

Du bliver en vigtig faglig sparringspartner og mærker pulsen i produktionsmiljøet, hvor du bidrager til faglige vurderinger og understøtter sikre og robuste løsninger i samarbejde med operatører, specialister og QA. Samtidig deltager du i forbedringsaktiviteter som procesoptimeringer, kvalificeringer og indkøb af udstyr.

 

Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre sikkerhed, kvalitet og produktivitet og lægger stor vægt på samarbejde og videndeling. Rollen giver gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsdag og sætte dit præg på både faglig retning og samarbejde i teamet.

 

Dit kommende team 

 

Liquid and Sterile Production (LSP) er ansvarlig for fremstilling og fyldning af sterile og flydende formuleringer. Afdelingen består af to sektioner – en dråbefyldesektion og en steril ampulfyldesektion – og vi er i alt 38 medarbejdere med forskellige baggrunde og funktioner.

 

Du bliver en del af et team med 10 dygtige kolleger, der er motiverede af at levere medicin til patienter med hjernesygdomme. Alle i teamet koordinerer deres egne fagområder og bidrager samtidig bredt til den samlede opgaveportefølje, hvilket i høj grad understøtter den høje faglighed og de gode relationer, der kendetegner LSP.

 

I teamet og i afdelingen er der en flad struktur og et samarbejdende arbejdsmiljø baseret på respekt og ligeværd. Hverdagen er præget af højt engagement samt ansvar og deadlines – men også af et stærkt kollegaskab, hvor der er plads til både grin, sparring og gensidig støtte.

 

Produktionen kører med daghold på hverdage. Som Senior Produktionssupporter indgår du i en turnusordning, hvor du lejlighedsvis skal være til stede ved produktionsopstart kl. 06.15.

 

Hvad du bringer til teamet 

 

Med din baggrund som farmaceut, ingeniør eller lignende – kombineret med din erfaring fra et farmaceutisk produktionsmiljø – bidrager du med overblik, faglig tyngde og engagement til LSP’s fortsatte succes. Du formår både at se det store billede og gå i detaljen og sætter dine kompetencer i spil i en omskiftelig hverdag, hvor du finder de bedste løsninger på en pragmatisk og kvalitetsbevidst måde.

 

Lean-værktøjer og en struktureret tilgang til problemstillinger er en del af din faglige rygrad, og du bidrager til den gode stemning i afdelingen med dine veludviklede kommunikationsevner og ikke mindst dit strålende humør.

 

Vi tilbyder 

 

Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.

 

Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:

www.lundbeck.com/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.

 

Ansøg nu 

 

Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig!

 

Upload dit CV og inkluder et par linjer om din motivation for at ansøge. 

 

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte Anders Balsgaard Frølund, Senior Manager Process Support på anuf@lundbeck.com.

 

Ansøgninger skal modtages senest 4. marts.

 

Lær mere om os på www.lundbeck.com, LinkedIn eller Instagram (@h_lundbeck).

 

#EveryBrainInTheGame

 

Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den

ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.

About Lundbeck

 

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.

About Lundbeck

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.