Warehouse Operator
Copenhagen, N/A, DK
Lageroperatør til Nordic Distribution Center i Lundbeck
Vil du servicere eksterne kunder og produktionen fra et fuldautomatisk højlager, hvor opgaverne er mange og ambitionerne høje? Er du klar til at tage ansvar og vise initiativ i et miljø, hvor vi arbejder systematisk med LEAN og problemløsning. Så er du måske den nye engagerede kollega, vi søger til vores Nordic Distribution Center (NDC) i Valby.
Om afdelingen
Afdelingen består af 21 medarbejdere fordelt i teamet Technical Preparation & Clinical Distribution samt Warehouse. Vi arbejder i toholdsskift, dag og aften.
Vi søger en ny kollega på dagholdet i Warehouse teamet. Teamet har ansvaret for vores 2 lagre, vores råvarelager samt vores fuldautomatisk højlager med bulk, pakkematerialer og færdigvarer. Lageret består blandt andet af kraner, rullebaner og et lagerstyringssystem, der er integreret med SAP.
Jobbet
Dine primære opgaver vil være at sikre, at alle varer varemodtages og sættes på lager samme dag, de ankommer til NDC, samt at ordrer plukkes og sendes til tiden i rette kvalitet. Derudover skal du være med til at sikre den daglige leverance til produktionen og andre afdelinger, så maksimal driftstid på produktionslinjerne opretholdes.
Du vil i det daglige arbejde få en bred kontaktflade med kolleger fra andre områder som f.eks. produktion, logistik, indkøb samt distributionen. Vi har derudover et meget tæt samarbejde med teamet Technical Preparation & Clinical Distribution, og du skal derfor være parat til at arbejde på tværs af begge vores teams.
I dagligdagen bruger vi en række IT-systemer, ligesom vi arbejder med LEAN til at optimere både driften, processerne og systemerne.
Din arbejdstid vil være mandag til fredag i tidsrummet kl. 07:00 – 15:00.
Dine kvalifikationer
- Du har erfaring fra en lignende stilling - gerne fra medicinalindustrien eller andre regulerede industrier
- Det er en fordel, hvis du er uddannet lager- og logistikoperatør eller lignende
- Du har gode samarbejdsevner, som er med til at fremme et godt socialt arbejdsklima
- Du arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket i en travlt og omskriftelig hverdag
- Du er grundig og sætter en ære i at levere det rigtige til tiden
- Du er hurtigt til at sætte dig ind i processer og systemer
- Du motiveres af at finde og implementere forbedringer, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til LEAN
- Du har PC-kundskaber på brugerniveau, og kendskab til SAP og MS Office vil være en fordel
- Da noget dokumentation er på engelsk, vil vi lægge vægt på, at du kan tale og skrive engelsk
- Du har stablerkort A og gerne truck B
- Du skal fremvise ren staffeattest, da stillingen omfatter sikkerhedsgodkendelse i forbindelse med ADR og IATA
- GMP & GDP kendskab er ikke et krav men en fordel
Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med stor variation i opgaver og indflydelse på eget arbejde. Du får en unik mulighed for at arbejde på et fuldautomatisk lager. Den rigtige kandidat vil med tiden arbejde på mindre projekter og forbedringsaktiviteter, som går på tværs af afdelingen.
Yderlidere information
Hvis du ønsker yderligere informaiton eller har spørgsmål om stillingen kan du kontakte Jesper Hilstrøm på telefonnummer: +4530832674. Vi anbefaler også, at du besøger vores website www.lundbeck.com. Ansøgningsfrist er d. 20. oktober 2019.