(Senior) Laboratory Technician, Analytical Development

Requisition ID:  7852
Location: 

Nykøbing Sjælland, Zealand, DK

(Senior) Laboratory Technician, Analytical Development - Lumsås

 

Lundbecks passion knytter sig til vores mål om at fremme et sundt mentalt helbred. Gennem udviklingen af innovative behandlinger, arbejder vi for at forbedre livet for patienter, der lever med hjernesygdomme.

 

I Analytical Development arbejder vi med udviklingsprojekter baseret på kemisk syntetiseret molekyler, og vi søger netop din erfaring indenfor laboratoriearbejde samt udførelse af analyser til at styrke vores team.

 

Din nye rolle

 

Som laboratorietekniker vil du få et alsidigt job, med mange forskellige opgaver i et analyselaboratorium.

 

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Udførelse af in-process analyser under produktion af kemisk syntetiserede API’er.
  • Udvikling af analysemetoder i samarbejde med analysekemikere.
  • Udførelse og kontrol af frigivende kontrol analyser af f.eks. råvarer og rengøringsprøver.
  • Generelle laboratorieopgaver såsom fremstilling af solventer, bufferopløsninger, standarder.
  • Deltagelse i implementering, kvalificering og vedligehold af afdelingens udstyr.
  • Medvirke ved udarbejdelse og opdatering af SOP’er, analyseforskrifter, brugervejledninger etc.

 

Dit kommende team

 

Analytical Development (AD) er en del af Chemical & Pharmaceutical Development (C&PD). C&PD er ansvarlig for CMC udvikling og innovation af nye lægemidler baseret på kemisk syntetiserede molekyler.

 

Du bliver en del af en afdeling med 30 engagerede og ansvarsbevidste kollegaer, der består af både analyseteknikere og analysekemikere. 

 

Afdelingen har laboratorier på Lundbecks sites i Valby og Lumsås. Denne stilling er en del af vores team i Lumsås, som består af to analysekemikere og tre analyseteknikere – hvoraf du vil være den ene. I en hverdag med skiftende planer, vægter vi fleksibilitet og hjælpsomhed meget højt. 

 

Det primære ansvar for AD teamet i Lumsås, er at udføre analytisk support til produktionen af Lundbecks pipeline af kemisk syntetiseret API’er, der blandt andet anvendes til kliniske studier.

 

Hvad du bringer til teamet

 

Du er uddannet laborant, laboratorietekniker eller tilsvarende og er velfunderet indenfor praktisk udførelse af diverse opgaver i et analyselaboratorie. Du er ansvarsbevidst, fleksibel og derudover:

  • Har du praktisk erfaring i udførelse af relevante analyser f.eks. HPLC, UHPLC eller GC.
  • Har du erfaring med at arbejde under GMP eller tilsvarende kvalitetssystemer.
  • Er du rutineret bruger af diverse IT-systemer såsom Office, Empower og LIMS.
  • Er du en teamplayer, der har sans for detaljer, kan fastholde fokus under travle perioder og har et positivt mindset.

 

Vi tilbyder 

 

Hos Lundbeck tilbyder vi en inspirerende og innovativ kultur. Vi er nysgerrige, ansvarlige og fleksible, og vores fælles indsats er med til at forbedre livskvaliteten hos mennesker, der lever med hjernesygdomme. Vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder samt initiativer med fokus på dit velvære.

 

Dit ansættelsesforhold er omfattet af Industriens Funktionær Overenskomst og Lundbecks lokalaftaler, hvor du blandt andet vil blive omfattet af firmabetalt pensionsordning, fritvalgsordning og sundhedsforsikring. Nærmere information omkring vilkår oplyses ved en evt. jobsamtale.

 

Vi har brug for “every brain in the game”. Hos Lundbeck værdsætter vi den enkelte medarbejder, og vi prioriterer at skabe en inkluderende kultur og arbejdsplads. Læs mere her:

 

www.lundbeck.com/global/about-us/our-commitment/diversity-and-inclusion.  

 

Ansøg nu

 

Kan du se dig selv i jobbet? Så vil vi gerne høre fra dig. Lyder det her som dit drømmejob, men opfylder du ikke alle kvalifikationerne, så vil vi stadig gerne høre fra dig!  

 

Upload dit CV og inkluder et par linjer om din motivation for at ansøge. Vi beder dig om ikke at inkludere et foto eller personlige oplysninger som ikke er relevante for din professionelle erfaring.

 

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte Carina Koch Kjellander, Senior Manager via mail ckk@lundbeck.com. Ansøgninger vil blive løbende evalueret, og kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale.

 

Ansøgninger skal være modtaget senest den 24. juni 2026.

 

Lær mere om os på www.lundbeck.com, LinkedIn eller Instagram (@h_lundbeck).

 

#EveryBrainInTheGame 

 

Dette jobopslag er rettet mod enkeltpersoner, som søger en karrieremulighed hos Lundbeck. Vi engagerer selv rekrutteringsfirmaer, hvor det er hensigtsmæssigt, og altid på baggrund af en skriftlig aftale. Vi ønsker ikke at modtage uanmodede henvendelser fra rekrutteringsfirmaer i relation til vores stillingsopslag: Hvis du repræsenterer et rekrutteringsfirma, så anmoder vi dig venligst om at afstå fra at kontakte Lundbeck eller den ansættende leder direkte med forslag til kandidater. Enhver handling i modstrid med denne politik sker for egen regning og risiko – og Lundbeck accepterer ikke noget ansvar og/eller nogen betalingsforpligtelse i relation til overtrædelser af politikken.

 

About Lundbeck

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.

About Lundbeck

 

At Lundbeck, our most important contribution is easing the burden of the millions of people living with brain disorders. Whether it is migraine, depression, or other brain disorders, patients, their carers, and society as a whole depend on us.

Through cutting edge science and strong partnerships, we develop and market some of the world’s leading treatments, expanding into neuro-specialty and neuro-rare from our strong legacy within psychiatry and neurology.

The brain health challenge is real. Our commitment is real. Our impact is real.