Indlæser...
Del dette job

Lager- og logistikelev

 
Requisition ID:  1870
Sted: 

Nykøbing Sjælland, Sjælland, DK

Dato:  28-04-2021
 

Lager- og logistikelev – Logistics

 

Til vores kemiske fabrik i Lumsås ved Sjællands Odde søger vi en dygtig Lager- og Logistikelev. Er du interesseret i lager- og logistikarbejde, og har du lyst til at starte din karriere på Lundbecks Warehouse i Lumsås? – Så kan vi tilbyde en spændende uddannelse.

 

Vi søger en dedikeret Lager- og Logistikelev til afdelingen Logistics, der består af en logistikafdeling og et lager. I afdelingen er vi ansvarlige for at indkøbe, modtage og distribuere flydende som faste råvarer til produktionen, foretage prøveudtagninger, affaldshåndtering og leveringer af færdigvarer, både internt og til eksport.

 

Du vil skulle starte den 1. juni 2021. Er du endnu ikke startet på det adgangsgivende skoleforløb, men ønsker at gennemgå denne uddannelse, kan der være mulighed for at vi laver en aftale om senere ansættelsesdato. Skriv venligst dette i din ansøgning.

 

Din uddannelse

I din elevtid vil du – i tæt samarbejde med erfarne kollegaer – få erfaring med:

 

  • Styring og overvågning af lager i SAP
  • Lagerstyring i henhold til GMP og GDP
  • Håndtering af råvarer, færdigvarer og kemikalier
  • Prøveudtagning af råvarer, færdigvarer og kemikalier
  • Udfyldelse af produktionsdokumentation
  • Klargøring af forsendelser/shipping under hensyn til IATA og ADR
  • Daglige administrative og praktiske opgaver
  • Truckkørsel inde såvel som ude

 

Du vil blive en del af et team, der hver dag udlever en kultur, der stræber efter det perfekte. Du vil blive inddraget i forbedring af interne procedurer og deltage i optimering af processer i samarbejde med resten af organisationen.

 

Under uddannelsesforløbet kommer du også i praktik i andre afdelinger i Lumsås samt på vores lager i Valby, så du kan få et indtryk af, hvordan deres arbejdsgange fungerer.

 

Din arbejdstid vil være på dagvagt, mandag til fredag.

 

 

Vi tilbyder

Elevtiden varer 3½ år, og du vil veksle mellem praktik hos os og skoleophold på EUC. I praktikperioden vil du få en grundig oplæring i, hvad det vil sige at være Lager- og Logistikelev på en kemisk fabrik. Du vil under hele uddannelsen modtage løn fra os, ligesom der vil være tilknyttet en mentor i afdelingen, som løbende – i samarbejde med dig og din leder – sørger for opfølgning på din uddannelse.

 

Lundbeck tilbyder gode udviklingsmuligheder i en organisation, der arbejder meget dynamisk og tværfagligt. Lundbeck-siten i Lumsås består af administrations-, produktions- og forskningsfaciliteter. Siten er under konstant udvikling, og elevtiden byder derfor på spændende udfordringer. Du vil ligeledes blive en del af en virksomhed med en aktiv forbedringskultur.

 

Dine kvalifikationer

  • Du er i gang med eller har gennemført grundforløb 2 til Lager- og logistikuddannelsen med et tilfredsstillende resultat.
  • Du fokuserer på muligheder, ikke begrænsninger.
  • Du har blik for forbedringer og er initiativrig.
  • Du har ordenssans, overblik og godt humør – også i pressede situationer.
  • Du har en positiv indstilling til nye udfordringer, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • Du stiller store krav til dig selv, er ansvarsbevidst og besidder fleksibilitet og teamånd.
  • Du har flair for IT, og du har let ved at lære nye programmer/systemer.
  • Du taler, læser og skriver dansk og engelsk.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Johannes Jakobsen, tlf. 30 83 62 66. Vi kan også anbefale dig at besøge vores hjemmeside www.lundbeck.com.

 

Din ansøgning

Send os din ansøgning og CV, hvor du kort fortæller om dig selv, skoleforløb, fritidsinteresser og eventuelle fritidsjob samt dine planer for fremtiden. Du må også meget gerne vedhæfte eksamensbeviser og eventuelle udtalelser.

 

Klik på nedenstående link for at sende din ansøgning, CV mv., og send det til os inden 31. maj 2021.

Lundbeck is a global pharmaceutical company specialized in brain diseases. For more than 70 years, we have been at the forefront of neuroscience research. We are tirelessly dedicated to restoring brain health, so every person can be their best.
 
Millions of people worldwide live with brain diseases, and far too many suffer due to inadequate treatment, discrimination, a reduced number of working days, early retirement, and other unnecessary consequences. Every day, we strive for improved treatment and a better life for people living with brain diseases – we call this Progress in Mind.
 
Read more at www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind
 
Our approximately 5,800 employees in more than 50 countries are engaged in the entire value chain throughout research, development, production, marketing, and sales. Our pipeline consists of several R&D programs, and our products are available in more than 100 countries. We have research centers in Denmark and the US, and our production facilities are located in Denmark, France, and Italy. Lundbeck generated revenue of DKK 17 billion in 2019 (EUR 2.3 billion; USD 2.6 billion).

For additional information, we encourage you to visit our corporate site www.lundbeck.com, and connect with us on Twitter at @Lundbeck and via LinkedIn.