Del dette job

Operator

Dato: 09-08-2019

Sted: Valby, N/A, DK

Firma: Lundbeck

Operatør til Sterilafdelingen
Sterilafdelingen søger en engageret og kvalitetsbevidst operatør til en fast stilling. I afdelingen producerer vi lægemidler i ampuller og i dråbeform i en moderne indrettet produktionsafdeling. Vi er 30 medarbejdere, fordelt på 3 teams, som er ansvarlige for hhv. ampulproduktion, dråbeproduktion og supportopgaver. Vi lægger vægt på at løse vore opgaver effektivt og sikkert i et miljø, hvor alle bidrager til opgaveløsningen, og i en positiv atmosfære.

Vi søger en operatør, der primært skal arbejde i Ampul Teamet. Du vil referere til lederen for det pågældende område.
 

Dit job
Du vil komme til at udføre processer i forbindelse med væskefremstilling, ampulfyldning, efterbehandling af ampuller og klargøring af udstyr. Dette indebærer vejeopgaver, betjening af mindre procesanlæg, inspektionslinje, vaskeanlæg til udstyr og beholdere samt betjening af sterilisatorer. På sigt vil du også komme til at udføre opgaver i Dråbe Teamet.

Vi arbejder efter LEAN-principper og kontinuerlige forbedringer er noget, medarbejderne hele tiden forventes at bidrage til.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og vil ligge i tidsrummet 6.00 – 14.00 på hverdage (13.30 fredage).

Alle vores arbejdsopgaver og aktiviteter er underlagt GMP.

Vi tilbyder
Lundbeck tilbyder et attraktivt job som Operatør. Vores mål er at have den bedste forsyningskæde inden for vores industri. Vi stræber derfor hele tiden efter at forbedre vores processer inden for produktion og kvalitet.


Dine kvalifikationer

  • Du har gerne en uddannelse fra levnedsmiddelområdet eller procesindustrien
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job i en farmaceutisk virksomhed – og gerne med sterilproduktion
  • Du arbejder samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Du har teknisk flair og erfaring med maskinbetjening
  • Du er fortrolig med brugen af IT på basisniveau
  • Du er en god teamplayer, som kan lide at arbejde i et godt arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet, selvstændighed og vilje til at nå aftalte mål er nøgleord
  • Du vægter humor, personligt og fagligt engagement og har en positiv væremåde

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Torben Nielsen (30832672 eller tnie@lundbeck.com).

Din ansøgning
Klik på linket herunder for at sende din ansøgning og CV. Ansøgningsfrist er 23. august 2019.