Del dette job

Operator Temporary

Dato: 10-07-2019

Sted: Copenhagen, N/A, DK

Firma: Lundbeck

Operatør-vikar til Sterilafdelingen, 6 måneder

Sterilafdelingen søger en engageret og kvalitetsbevidst operatør-vikar til at dække ind mens vores industri operatør-elever er på skole.  I afdelingen producerer vi lægemidler i ampuller og i dråbeform i en moderne indrettet produktionsafdeling. Vi er 28 medarbejdere, fordelt på 3 teams, som er ansvarlige for hhv. ampulproduktion (steril), dråbeproduktion (usteril) og supportopgaver. Vi lægger vægt på at løse vore opgaver effektivt og sikkert i et miljø, hvor alle bidrager til opgaveløsningen, og i en positiv atmosfære.

Vi søger en operatør-vikar i 6 måneder, der primært skal arbejde i Dråbeteamet. Du vil referere til lederen for det pågældende område.
 

Dit job
Du vil i første omgang komme til at udføre processer i forbindelse med dråbefyldning og klargøring af udstyr.  På sigt kan du også deltage i væskefremstilling.  Dette indebærer vejeopgaver, maskinbetjening, og betjening af vaskeanlæg til udstyr og beholdere. Der kan også forekomme arbejdsopgaver i Ampulteamet.

Vi arbejder efter LEAN-principper og kontinuerlige forbedringer er noget, medarbejderne hele tiden forventes at bidrage til.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og vil ligge i tidsrummet 6.00 – 14.00 på hverdage (13.30 fredage).

Alle vores arbejdsopgaver og aktiviteter er underlagt GMP og dokumentation er og sker på dansk.

Vi tilbyder
Lundbeck tilbyder et attraktivt job som Operatør. Vores mål er at have den bedste forsyningskæde inden for vores industri. Vi stræber derfor hele tiden efter at forbedre vores processer inden for produktion og kvalitet. Der kan måske blive mulighed for fastansættelse, når stillingen udløber.


Dine kvalifikationer

  • Du har gerne en uddannelse fra levnedsmiddelområdet eller procesindustrien
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job i en farmaceutisk virksomhed
  • Du arbejder samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Du har teknisk flair og erfaring med maskinbetjening
  • Du er fortrolig med brugen af IT på basisniveau
  • Du er en god teamplayer, som kan lide at arbejde i et godt arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet, selvstændighed og vilje til at nå aftalte mål er nøgleord
  • Du er mødestabil og god til at overholde aftaler, fx ved afløsning på fyldemaskinen
  • Du vægter humor, personligt og fagligt engagement og har en positiv væremåde


Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager Karin Ljungdahl
(+45 3083 2711 eller kalj@lundbeck.com).


Din ansøgning

Klik på link herunder for at sende din ansøgning og CV på dansk. Ansøgningsfrist er 12. august 2019.